Plettet Arum | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
Orden | Alismatales (Skeblad-ordenen) |
Familie | Araceae (Arum-familien) |
Slægt | Arum |
Art | A. maculatum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Arum maculatum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Plettet Arum (Arum maculatum) er en 10-60 cm høj plante, der vokser i næringsrige skove og parker, forvildet fra haver. Den forekommer i Danmark og en række andre europæiske lande, og er sine steder ret almindelig. Den foretrækker fugtig skovjord eller ikke alt for våd mosejord.
Plettet Arum har en for Arum-slægten og Arum-familien karakteristisk blomsterstand, hvor selve de mange små blomster sidder samlet i en såkaldt kolbe der typisk er violet omgivet af et højblad eller hylsterblad, der typisk er bleggrønt. Plettet Arum kendes også under navnet Dansk ingefær, men dette navn bruges i dag typisk om en anden art, Dansk Arum. Ingen af planterne kan på nogen måde benyttes som erstatning for ingefær, da de er ret giftige. Men rødderne kan have en ingefæragtig lugt.